Spørgsmålet er ikke hvem
Men hvornår mine læber
Bugter sig i det smil du glemte
På vejen ud i ingenting
Bliver tanker til is
Og drysser fra himlen
Som krystallerIngen kender det ødelagte
Som vil være fortabt før det
Udleves og drømmes
I en nat fyldt med billederDen stjerne hun plukkede
Fra himlen var en hel
Galakse og hun tildeler
Mig en rød planet
Hvor vand forsvinder
Og brød smuldrer
Bliver til intetJeg vil bare se på mine
Hænder med lukkede øjne
I mørke som ligner den nat
Tror ikke på lyset
For lyset er så mørkt
På indersiden af dine øjenlåg
No comments:
Post a Comment
Please comment