Han sagde jeg løj. At mine ord
formede spind, fælder i tågen som
forvitrede gange af udtryk
Jeg forbløffes ved følelsen
af tyngde der vipper og bliver
let mens verden lyver
At ligge! Jeg vil lægge løgneren
ned i søvnen, i varmen, i trippet
der affødes af skiftende lys og farver
Dine øjne vil jeg lukke med.
Med i varmen.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment
Please comment